Ti råd, du bør følge i krisen. Der findes masser af råd til, hvordan man skal forholde sig til en shitstorm eller konflikt. Afhængig af situationen kan nogle råd være helt forkerte, men herunder har jeg samlet ti råd, som giver mening i enhver krisesituation.
- Tag action nu. Hvis du oplever, at der er (mulighed for) kritisk interesse fra mediernes side, så lad være at vente til dagen efter med at kigge på det. Hvis der vitterlig er en mediestorm undervejs, så er det i den første fase, dine muligheder for at påvirke historien er bedst.
- Opsøg hjælp. Kontakt en erfaren medierådgiver og/eller tag kontakt til dit forbund eller interessesorganisation, som sandsynligvis kan bidrage med vigtige råd i forhold til, hvordan du bør forholde dig.
- Gå på Google. Lav en googlesøgning på dig selv og din virksomhed. Det har journalisten eller en anden modpart nemlig allerede gjort. En googlesøgning på journalisten/modparten kan desuden give dig en ide om, hvem du er oppe imod. Forsøg også at lave en googlesøgning på sager, der minder om den, du risikerer at stå i. Det kan fortælle dig lidt om, hvad der måske venter.
- Forvent det værste. Hvis stormen virkelig rammer, så vil alt der overhovedet kan blive misforstået og fejlfortolket også blive det. Sådan går det heldigvis langt fra altid, men du giver dig selv de bedste forudsætninger for at håndtere krisen, hvis du forholder dig til det værst tænkelige scenarie.
- Pas på følelserne. Det er meget typisk, at folk bliver sårede, vrede eller kede af det, når de bliver udsat for negativ kritik. Særligt hvis kritikken bygger på misforståelser eller fejlagtige oplysninger, eller hvis den f.eks. stammer fra (tidligere) ansatte. Men følelser får dig til at handle irrationelt og reagere uhensigtsmæssigt. Hold fokus på at være så professionel, du kan.
- Skriv dagbog. Notér dagligt, hvad der foregår i relation til sagen. Det kan senere i forløbet vise sig at være uhyre værdifuldt, at du kan genkalde dig, hvad der er blevet gjort eller sagt tidligere. Og det kan være en hjælp for dig personligt, at du efterfølgende har mulighed for at bladre tilbage i, hvad der egentlig skete.
- Tag lederskab. Vis synligt lederskab og lad ingen af dine ansatte eller kolleger være i tvivl om, at det er dig, der leder “kommandocentralen” i forhold til krisehåndteringen. Hvis det er muligt, så uddeleger nogle af dine normale lederopgaver, så du kan holde fokus på krisehåndteringen.
- Forlang fakta. Vi er vant til i mange sammenhænge at svare kolleger og medarbejdere med udtryk som “jeg mener, det var…”, “jeg tror nok, at…”, “Så vidt jeg husker…” Det er der for det meste ikke noget galt i, men når man er i en krisesituation, så er det ikke godt nok, at “mene” og “tro”. Kræv af dig selv og dine omgivelser, at du får klare svar baseret på konkrete fakta. Lige pludselig kan du stå i en situation, hvor du ikke har lyst til at være det mindste i tvivl om fakta.
- Tank op. Det kan være en hård personlig belastning at opleve sig selv udsat for hård kritik, ikke mindst hvis kritikken foregår i det offentlige rum. Sørg for at tale med andre om dine personlige følelser i forhold til den pågående sag og søg opbakning fra folk, du stoler på.
- Lær af det. Uanset om du er udsat for en grov fordrejning af sandheden eller en helt retfærdig kritik, så er der masser af læring af hente i et kriseforløb, du efterfølgende kan bruge til udvikling af virksomheden eller til udvikling af dig selv.