OBS: Du finder et tip til pressehåndtering af denne slags sager nederst i artiklen
TV2 er i færd med at afmontere den sidste rest af tillid mellem borgere, behandlere og myndigheder på det sociale område.
I dokumentarserien “Farlig Omsorg” bliver vi fortalt om pædagoger, der er skyld i andres død, og kommuner, der fravrister sagesløse forældre værgemålet til deres eget barn. Der er tale om sindssygt kompliceret stof, som ikke fortjener at blive kørt gennem tv-/streamingindustriens drama-kværn.
Medierne undersøger aldrig mediernes rolle
I præsentationen af dokumentarserien lyder det: “Medierne flyder over med sager om mennesker med handicap, der bliver svigtet på landets bosteder. Men hvor er fagligheden og omsorgen?”
Jeg kunne ønske, at nogen ville undersøge sandheden i de sager, som medierne “flyder over” med.
Enhver borger, der er anbragt på et opholdssted eller botilbud, har sine helt unikke udfordringer. Alle forældre til nære pårørende til disse borgere befinder sig også i en unik situation, som de færreste, om nogen, forstår. Nogle har (med)ansvar for deres barns problematik, og andre er deres barns vigtigste redningsmand.
En svær opgave for alle
Det siger sig selv, at kommunerne ind imellem skal træffe nogle meget svære valg i disse sager, og at det kan være en vanvittig svær opgave for et botilbud at opfylde alle behov og forventninger hos kommune, pårørende og beboer. Læg så oven i Arbejdstilsynet eller Brandtilsynet, der til tider kræver sikkerhedsforanstaltninger for personalet, som er i direkte strid med det pædagogiske hensyn til de anbragte borgere.
Og læg så oven i de seneste års stigende politiske skepsis over for Socialtilsynets løsning af sin kontrolopgave, som i virkeligheden ifølge loven burde være et “dialogbaseret” tilsyn. Når en myndighed får skylden for at finde for få fejl, er der en overhængende fare for, at den begynder at finde for mange.
Pilen peger på de forkerte
Der er mange agendaer på dette område, og i pressens dækning er der lige så mange – både personlige, økonomiske og politiske. Efter mine mange års rådgivning af flere aktører på området er det min klare opfattelse, at de største problemer ikke skal findes på de opholdssteder og botilbud, der hver dag løser til tider helt umulige opgaver. Alligevel er det stort set altid dem, som pilen peger på, når medierne sætter sig for at “undersøge” sagen.
Alle bliver ofre i disse forvrængede fortællinger, for historierne fører os ikke til nogen retvisende konklusioner, og de afkræver kontraproduktive beslutninger hos myndigheder og politikere. De største tabere bliver de mennesker, som har brug for hjælp, og de, som endnu har lysten og evnen til at hjælpe dem.
Hvad gør man, hvis man bliver ramt?
Og hvad skal man så gøre, hvis man som ejer eller leder af en institution bliver kontaktet af en journalist, hvis dagsorden tydeligvis er at ansvarliggøre dig for en eller flere borgeres skæbne? Her er tre overordnede råd:
1 – Hold dig til sandheden og sørg for at kende alle aspekter i sagen så godt, så du ikke uforvarende kommer til at fortælle noget til journalisten, som faktisk ikke er 100% sandt. Og sørg for, at de informationer, du giver til journalisten på ingen måde misforståes eller tolkes i en retning, der forvansker realiteterne.
– Dette er i sig selv en svær opgave, som man ikke kan tage for let på. Pressen kan løbe fra sandheden, men det kan du ikke, så hold dig til den.
2 – Sørg for, at din bestyrelse og dine medarbejder bliver informeret om sagens rette sammenhæng. De fortjener at vide besked om, hvorfor deres organisation og arbejdsplads bliver kritiseret.
– Det giver ro på de indre linjer, og det klæder dem på til at forsvare organisationen mod den kritik, som de måtte støde på til familiefesterne og nede i supermarkedet.
3 – Vær professionel og træf faglige valg i din virksomheden og lad dig ikke styre af, hvad du tror vil stille journalisterne tilfreds.
– Man kan nemt blive fristet af beslutninger, der kan tage trykket af mediepresset. Men der er en kæmpe risiko for, at det giver bagslag, fordi det jo ret beset bare handler om at redde din egen r.. og intet andet. Som udgangspunkt er det en dårlig ide, og det slører dit blik for at prioritere din kerneopgave.