Herunder finder du en transskribering af DR’s dokumentar “Grønlands hvide guld”. Dokumentaren er genstand for stor debat, og jeg har valgt bl.a. at bidrage til debatten med en transskribering af hele udsendelsen. Det gør det langt nemmere at få styr på, hvad der egentlig bliver sagt i dokumentaren. DR har udgivet et notat om dokumentaren, det finder du her.
Transskribering:
Salik Rosing, Geolog:
“Mineralet kryolit blev fundet i den sydvestligste del af Grønland. De lokale har altid vidst, det var der. Man kunne gå ud med skovl og hakke og begynde at bryde.
Kryolit har man ikke fundet andre steder i verden. Det blev værdifuldt, da man fandt ud af, hvad man kunne bruge det til.”
Arkivklip: Lyden af Anders Fogh Rasmussen (V) Statsminister 2008 fra Folketingets talerstol:
“Lad mig allerførst sige, at Danmark ikke på nogen måde har udsuget det grønlandske samfund. Tværtimod har Danmark meget generøst ydet kontant støtte til at udvikle Grønland til i dag at være et moderne velfærdssamfund. Derfor behøver vi ikke at skamme os over indsatsen i Grønland.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Vi støder ofte på fortællingen om Grønland som et slags underskudsforetagende. En fortælling om, at Grønland står i skyld til Danmark “
Arkivklip: Lyden af Hans Hedtoft (S), Statsminister 1948:
“Den Grønlandspolitik, Danmark har ført gennem cirka 175 år har været præget af et ønske om at hjælpe grønlænderne til at udvikles under så gode forhold som landet muliggjorde”.
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Man tegner et billede af et hjælpeløst land, Grønland som hjælpes af en stor og gavmild stat, Danmark. Den danske stat, der øser penge på Grønland.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Synet på Grønland som en underskudsforretning har konsekvenser imellem danskere og grønlændere. Det skaber et ulige forhold.”
Arkivklip: Lyden af Jesper Langballe, Folketingsmedlem (DF), 2008:
“Viljen har altid været der til at ville hjælpe grønlænderne og ikke med én eneste krone har Danmark profiteret af Grønland.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Den her fortælling er sådan set ikke begrundet i nogen økonomiske udregninger. Der er noget, der bør graves op i forhold til at finde ud af, hvad Danmark i virkeligheden har fået ud af Grønland.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Jeg hedder Naja Graugaard. Jeg har studeret politik internationale udviklingsstudier, miljøstudier og kultur og har forsket en del år i koloniale relationer imellem Grønland og Danmark. Jeg er vokset op i Holstebro i en familie som både har ophav i Danmark og i Grønland. Jeg har lært at være stolt af det ophav fordi det er en del af vores identitet som familie og det er en del af min personlige fortælling.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
(Ankommer til Arsuk, Sydvestgrønland)
“Der er Hanne. Hej! Hanne er min mors fætters kone. Min ningiu, min bedstemor Ata Louise, blev født her i Arsuk i 1929 og voksede op her. Ja. Arnatsiaq er min grandkusine. Hendes familie stammer også fra Arsuk.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Da jeg begyndte at undersøge Danmarks kolonisering af Grønland bed jeg mærke i nogle studier, som peger på at Danmark har tjent på minedrift af kryolit. Kryolit er et mineral, et dansk kryolitselskab udvandt fra Ivittuut i fjorden cirka 15 kilometers sejltur fra Arsuk.”
Salik Rosing, Geolog:
“Det er her i Sydgrønland, at Arsuk og minebyen Ivittuut ligger som en del af Gardarprovinsen som har usædvanlige geologiske aflejringer. Det er formodentlig en af de eneste gange i Jordens historie at de ting er faldet sammen, som har gjort, at kryolit kunne dannes.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Den her ukendte sten var der jo ingen, der forestillede sig kunne gå hen og blive det fantastiske eventyr, kryolitten blev. og at alle de mennesker, der kom i forbindelse med kryolitten, blev meget velhavende og fik en kæmpe betydning for hele samfundet.”
(OBS: I underteksten står der “det danske samfund”, men det er ikke det, der bliver sagt. Der bliver “hele samfundet”, og det fremgår ikke, om der henvises til det grønlandske samfund eller det danske – eller begge.)
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“I er bygdebestyrelsen i Arsuk Vi kunne godt tænke os at høre om ved I, hvor mange penge der er blevet tjent på minen i Ivittuut?”
Jørgen Christensen, Bygdebestyrelsesmedlem, Arsuk (oversat fra Grønlandsk):
“Min far arbejdede der i syv år. Næsten syv år. Han fortalte, at når man har afskibet fuld last har man tjent de penge ind, som Ivittuut brugte på et helt år. Så kan man regne ud, at når man har brudt i over 100 år, så har man tjent milliarder på det.”
Niels-Peter Mikaelsen, Bygdebestyrelsesmedlem, Arsuk (oversat fra Grønlandsk):
“Vi er overhovedet ikke i tvivl om, at der har været en kæmpe fortjeneste. Det var en stor fordel for danskerne. Der er ingen, der vil åbne sig om hvor stor indtjeningen har været i Ivittuut.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Jeg tror, der er historie her, som er værd at undersøge. For det er aldrig blevet undersøgt, hvad der skete med kryolitten hvor meget man har tjent, og hvordan det kan udfordre den fortælling om Grønland som en underskudsforretning.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Hej, Marie-Louise. Det er Naja.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Hej, Naja. Hvor er du henne nu?”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Nu er jeg i Arsuk for at undersøge historien om kryolit nærmere. Så jeg er bare mega interesseret i at finde ud af, hvad det drejer sig om i tal.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Okay. Hvad har du brug for? Hvad har du brug for hjælp til herfra?”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Det kunne være fantastisk at få en oversigt over hvad der er taget ud, og hvilke værdier det har skabt.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Okay.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Jeg hedder Marie-Louise. Jeg har læst historie og studerer sociologi og så har jeg en del erfaring med historisk research. Her på Rigsarkivet kan man finde kryolitselskabernes regnskabsbøger. Vi vil forsøge at finde tallene fra hele den periode hvor selskaberne har udvundet kryolit i Grønland. Det er en periode, der strækker sig fra 1854 og helt frem til 1990. Det er jo mange år, øh, og altså, jeg vil sige. Altså bare størrelsen på den her regnskabsbog alene vidner jo om hvor meget materiale der er. Der er ikke nogen oversigter, der bare lige viser: “Så meget er der solgt på kryolit samlet set.” Det er et ambitiøst projekt. Vi skal nok nå i mål med det, det håber jeg, men det kommer til at tage lang tid, og det bliver svært. “
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Kryolitten har altid været til stede i min familie. Rent håndgribeligt har vi haft kryolit i mit barndomshjem og i min mors barndomshjem fordi min bedstefar sejlede for Den Kongelige Grønlandske Handel som lastede kryolit fra Ivittuut. Jeg har aldrig fået en fornemmelse af, hvad det er for et sted.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Hej, Peter.”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Goddag. Velkommen.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Tak skal du have. Har du lyst til at vise mig rundt?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja, ja. Vi går den vej op derhenne. Min fars butik lå derhenne”.
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Der ved den blå deroppe?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Nej, lige derhenne.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Din far var forplejningschef.”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja, det meste af tiden. Min far startede i kryolitselskabet i 1947 men det var først i 52, de spurgte: “Har De lyst til at komme en tur til Ivittuut?” Jeg var fire år.
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Hvor mange boede her dengang, da du var barn?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Der har været 120 om sommeren. Om vinteren boede her 70.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Danskere, der arbejdede i minen?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja. Der var også grønlændere. Der boede kivfakker og stueture. “
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
Tjenestefolk?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja, det er tjenestefolk.”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Jeg kigger jo efter lidt sort kryolit samtidig.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Findes der sort kryolit?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja.”
Arkivklip fra filmen “Et hul i jorden” (speaker-stemme):
“Med en krumning i fjorden, Ivittuut. Midt i Ivittuut, et hul.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Peter, nu er der jo vand. Hvordan foregik minedriften her?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Man kan se stålpindene, der er boret ind i fjeldet. Der satte de deres wirer på og firede sig ned ad fjeldsiden.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Eventyret begynder med, at kryolitten kommer i hænderne på en ung kemiker, Julius Thomsen. Han analyserer den her ukendte sten og finder ud af, hvad den består af.”
Salik Rosing, Geolog:
“Det er et usædvanligt mineral. Og til sidst fandt man ud af, man kunne lave soda af det. Soda var det store husholdningskemikalie. Man brugte det til glasfremstilling. Det var det første, man gjorde.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Julius Thomsen får eneret af staten til at bryde og udnytte kryolitten i Grønland.”
Mads Fægteborg, Forfatter til bøger om Grønland:
“I midten af 1800-tallet er det meste af Grønland blevet koloniseret. Staten sidder på det hele.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Julius Thomsen var ikke formuende. Han var videnskabsmand. For at få det her op at stå skulle han forlove sig med nogle finansmænd. Ind på banen træder C.F. Tietgen. Tietgen køber et skib, som sejler op til Grønland. Man bryder 135 ton kryolit i Ivittuut den sommer. Så sejler man hjem igen.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Men efter sodafabrikken er kommet op på Strandboulevarden er der behov for, at minedriften bliver kontinuerlig. Så man får bygget nogle hytter i Ivittuut, som man bemander året rundt.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Det har været enorme mængder kryolit, man har hentet op fra det her. “
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Det bliver også kaldt “det hvide guld”. Det var mange penge værd.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“I 1890’erne sker der det, at to videnskabsmænd finder frem til at man med elektrolyse kan fremstille aluminium.”
Salik Rosing, Geolog:
“Aluminium var et luksusprodukt. Det var ikke allestedsnærværende. På Rosenborg Slot kan man se Frederik 7.s aluminiumshjelm som virkelig var en blærerøvsting. “Jeg har en hjelm af aluminium som er af det her dyre og svært fremskaffelige materiale.” “
Salik Rosing, Geolog:
“For at fremstille aluminium skulle man have 2000 grader. Med kryolit kunne man gøre det ved 1000 grader. Det gjorde, at aluminium gik fra at være sådan en pyntegenstand man kunne blære sig med, til at være et metal man kunne bruge i industrien.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Efterspørgslen på kryolit nærmest eksploderer. Kryolitproduktionen bliver fra den ene dag til den anden en guldgrube.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
Det er fuldstændig surrealistisk at sidde ved siden af, af det her hul, som nu er et hul. Jeg tænker på den enorme mængde værdi, som er blevet fragtet ud af Grønland. Der har siddet nogen og tjent styrtende med penge på det her.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Der bliver nævnt kryolit i små sætninger mellem linjerne i de store historiebøger. Man skulle tro, man ville lægge låg på den for ikke at vise, hvor værdifuldt det har været.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Jeg vil tro, at kryolittiden er den tid, hvor Grønland repræsenterer en guldmine for den danske stat. Jeg har en fornemmelse, men jeg har ingen beviser på at det har været store, store summer.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Der er rigtig mange konti og opgørelser i regnskabsbøgerne men jeg har svært ved at vurdere, præcis hvad jeg skal gå efter. Hvilke tal skal jeg finde, hvis jeg vil vide, hvad kryolitten har været værd?”
Lise Lyck, Cand Polit., Ekspert i Grønlands økonomiske og politiske udvikling:
“Det er altid vanskeligt, men når vi ser bort fra det så mener jeg, at det bedste er at se på, hvilke indtægter, det har skabt, at man har kunnet sælge kryolitten, og indtægter det vil altså sige bruttoindtægt.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Jeg har altid tænkt, at hvis man vil finde ud af, hvad der er blevet tjent så er det omsætningen minus omkostninger.”
Lise Lyck, Cand Polit., Ekspert i Grønlands økonomiske og politiske udvikling:
“Det er en meget begrænset måde at se det på. Det, der er karakteristisk i en sag som kryolitten, er at indkomstskabelsen, den ligger uden for Grønland. Typisk i Danmark. Det, man skal tænke sig, er at når virksomhederne afholder nogle udgifter. Noget til køb af materialer. Man udbetaler lønninger. Det er med til at skabe indkomst. Når folk har fået løn, kan de bruge pengene på at købe varer. Det bidrager til indkomstskabelsen der, hvor folk bruger pengene.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Så når jeg kigger på virksomhedsregnskaberne så er det i virkeligheden mere interessant at kigge på hvad virksomhederne år for år har solgt kryolit for.”
Lise Lyck, Cand Polit., Ekspert i Grønlands økonomiske og politiske udvikling:
“Ja, helt klart.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Okay.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Jeg skal altså lede efter de rene salgstal uden at fratrække omkostningerne. Det giver et billede af de værdier, der er sivet ind i det danske samfund.”
Torben M. Andersen, Professor i økonomi, Formand for Grønlands Økonomiske Råd:
“Den samlede omsætning er, hvad værdien er af det, man har solgt. Man tager noget op af jorden, som har en værdi og man kan sælge. Der er mange ting i det, men det siger noget om den samlede aktivitet, der har været knyttet til minedriften og udskibningen af kryolitten.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“De familier, som oprindelig havde investeret i minen og fabrikken på Strandboulevarden tjente rigtig mange penge. Marmorkirken er bare ét eksempel på, hvordan de penge der blev skabt af kryolitten, blev til en gave til det danske folk. Kirken blev bygget for penge, som Tietgen dels organiserede, men også for penge, som han selv havde tjent. Især ud fra sine investeringer i kryolit.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“De velhavende kryolitejere blev store mæcener. De byggede en del ejendomme og moderniserede uddannelsessystemerne ved at oprette kollegier, men ikke mindst gik de ind og delvist finansierede oprettelsen af Finseninstituttet og et institut for hjerte-kar-sygdomme. Der blev simpelthen givet til højre og venstre.”
Daniel Thorleifsen, Direktør for Grønlands Nationalmuseum og arkiv, Nuuk (oversat fra grønlandsk):
“Dengang var grønlænderne fattige. På det punkt var der også enorme uligheder mellem kolonister og fangere. “
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
(I minebyen Ivittuut) “Er det bare den her vej?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja. Jeg var her jo. I 14 (2014) var jeg her tre gange.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Så du går stadig og passer på?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja, ja. Ork ja. Lad os komme ind og se på herlighederne. Det, der er tilbage.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Kryolitminebruddet udviklede sig til en stat i staten. Som en danskerby i Grønland”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Hvem boede på “Slottet”?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Driftslederen og hans kone.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Hvem?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Driftslederen af hele minen. Det er dagligstuen på “Slottet”. Der var en vinterhave derude.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Hvor der har været planter?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Masser af planter.”
Arkivklip fra filmen “Nunatta Oqaluttuassartaa – Ivittuut Kryolitbrud, 1960”:
“Driftsingeniørfruen kan hygge sig med fjeldudsigt og store vinduer og i en vinterhave så frodig, at Botanisk Have kunne blive misundelig.”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Heroppe var tennisbanen.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Så der var et tennishold her?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja, ja. Der var faktisk to tennisbaner. Lysthuset var ved tennisbanen, så de kunne sidde og få et glas vand.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Okay.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Når du beskriver det sådan, Peter så lyder det jo faktisk som en lille velfungerende, velhavende i hvert fald, dansk by.”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Jamen det var det. Det var dansk.”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ivittuut var noget særligt.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Ja? Hvordan var det noget særligt?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Det var et lukket samfund. Man måtte ikke have kontakt med resten af Grønland.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Var det et reglement?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja, det var også for at beskytte grønlænderne. Det var et mandssamfund i stor udstrækning. Der var nogen, der. Der var nogen, der sneg sig udenom.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Okay. Altså man skulle beskytte dem fra det, du kalder et mandssamfund.”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja, men det lykkedes ikke altid.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Det lykkedes ikke?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Nej, der er mange, der blev gift og fik børn eller fik børn og blev gift.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Det var fuldstændig mindblowing at se Ivittuut og særligt hvordan det fremstår fuldstændig som et Minidanmark med udsigt til Arsukfjorden. Men i historien bliver det ofte overset hvilke konsekvenser det har haft for befolkningen i Arsuk at have en dansk mine så tæt på.
Da min ningiu voksede op i Arsuk, var der isolationsforbud. Beboerne i Arsuk måtte ikke forlade en bestemt zone uden for kysten og andre grønlændere kunne ikke besøge Arsuk.”
Pavia Mikaelsen, Beboer i Arsuk (oversat fra grønlandsk):
“Ivittuut havde en stor tiltrækningskraft. Da de første arbejdere kom i 1854 begyndte man at føde mange lyshårede børn. Har du noget at tilføje?”
Ruth Mikaelsen, Beboer i Arsuk (oversat fra grønlandsk):
“Jeg ved ikke noget om 1800-tallet.”
Pavia Mikaelsen, Beboer i Arsuk (oversat fra grønlandsk):
“Det interesserer mig at vide noget om 1800-tallet og jeg kan godt lide det.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Da I voksede op. Nu er du jo vokset op i 40’erne og 50’erne og, Ruth, du er vokset op i 50’erne og 60’erne. Hvordan var Arsuk dengang?”
Ruth Mikaelsen, Beboer i Arsuk (oversat fra grønlandsk):
“Det er mig, hende der. Det er hende.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Nå, det er dig?”
Arnatsiaq R. Jakobsen, (fungerer som tolk i interviewet, hun er også Najas kusine):
“Det er en sød frakke, du har på.”
Ruth Mikaelsen, Beboer i Arsuk (oversat fra grønlandsk):
“Jeg var så glad for den frakke. Her er min bedstemor og hendes mand. Jeg kaldte ham bedstefar. Min bedstemor havde en mand. Og her er så deres børn. Hendes mand døde af sygdom. Hun giftede sig med ham der fra Ivittuut.”
Arnatsiaq R. Jakobsen, (fungerer som tolk i interviewet, hun er også Najas kusine):
“Var han dansker?”
Ruth Mikaelsen, Beboer i Arsuk (oversat fra grønlandsk):
“Ja. Han kom fra Danmark for at arbejde i Ivittuut. Han var maskinarbejder i Ivittuut. Han døde i 57, ikke? Da jeg var fem år.”
Pavia Mikaelsen, Beboer i Arsuk (oversat fra grønlandsk):
“Jeg vil også lige nævne, at der blev flere og flere efterkommere af folk fra Ivittuut og fragtskibe i slutningen af 1800-tallet. Kryolitselskabet begyndte at dele ud af sparekassebøger til børn med danske fædre. De indbetalte småbeløb.”
Arnatsiaq R. Jakobsen, (fungerer som tolk i interviewet, hun er også Najas kusine):
“Ved du, hvorfor man gav dem penge?”
Pavia Mikaelsen, Beboer i Arsuk (oversat fra grønlandsk):
“De havde ikke fædre i Arsuk og havde ingen til at forsørge sig. Jeg kunne se, at engang i 1880’erne havde min bedstefar hævet fire kroner. Det var hans penge for at være faderløs.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“I mere end 40 år fra slutningen af 1800-tallet var Arsuk isoleret fra omverdenen. Formålet med afspærringen var primært at forhindre samkvem mellem de danske minearbejdere og grønlandske kvinder og dermed spredningen af kønssygdomme, som minearbejderne havde med fra Danmark. Det var under særligt opsyn fra koloniadministrationen. Det havde konsekvenser for de kvinder, der i så lang en periode ikke måtte forlade Arsuk måske for nogen gennem et helt liv.”
Mads Fægteborg, Forfatter til bøger om Grønland:
“Kryolitminen er jo nærmest en guldmine. Det kalder Stauning det under sin Grønlandsrejse.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Thorvald Stauning aflægger et besøg i Ivittuut og han indså, at der kunne vrides flere penge ud af kryolitten. Fra dag ét betalte koncessionshaverne koncessionsafgifter til staten, men staten ønskede at være medejer, så bruddet og forretningen på Strandboulevarden blev lagt sammen og staten fik halvdelen af den fra og med 1940.”
Daniel Thorleifsen, Direktør for Grønlands Nationalmuseum og arkiv, Nuuk (oversat fra grønlandsk):
“Da Danmark blev besat af Tyskland lukkede man forbindelsen mellem Danmark og Grønland. 600 amerikanske soldater passede på kryolitten.”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Der var 300 amerikanske soldater i bugten derovre. De beskyttede kryolitten mod tyskerne.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Fordi man vidste, hvor værdifuld kryolitten var?”
Peter Barfoed, Arkitekt, opvokset i Ivittuut, 1952-1965:
“Ja. Amerikanerne lavede 250.000 fly under krigen. De blev lavet med aluminium. Derfor var kryolit meget vigtigt.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Under 2. verdenskrig kom der ikke kryolit fra Grønland til Danmark. Vi kan se, at der pludselig sker et meget større salg af kryolit til USA. Det må have skabt enorme værdier i det amerikanske samfund. Alene for 1939-1942 bliver salget af kryolit til USA næsten tidoblet.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“De indtægter blev indsat på en bankkonto i USA og blev så udbetalt til den samlede kryolitfabrik efter krigen.”
Daniel Thorleifsen, Direktør for Grønlands Nationalmuseum og arkiv, Nuuk (oversat fra grønlandsk):
“Efter anden verdenskrig da den danske statsministervar på besøg i Grønland spurgte han Landsrådet, om Grønland ønskede at være en del af Danmark.”
Arkivklip: Statsminister Hans Hedtoft (A) Tale til Grønlands landsting, 1948:
“Det er hele Danmarks ønske at bevare og udbygge den århundrede gamle tilknytning mellem Grønland og Danmark. Danmark ønsker at bevare suveræniteten over Grønland.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“FN er blevet etableret, og nu vil man have en ændret status for kolonier. De skal have mulighed for at vælge, hvad de vil.”
Tom Høyem, Grønlandsminister (CD) 1982-1987:
“Hele kolonitankegangen, den var væk. Man kunne ikke være et civiliseret land og en kolonimagt efter Anden Verdenskrig. Der måtte det afvikles.”
Arkivklip fra tv-nyheder (ikke specificeret):
“Grønland skal nu være en ligeberettiget del af riget. Vi skal have to grønlændere ind i Folketinget.”
Mads Fægteborg, Forfatter til bøger om Grønland:
“Man integrerer Grønland med grundloven i 1953. En grundlov, som i øvrigt udelukkende er blevet vedtaget ved en folkeafstemning i Danmark.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“I dag ville man kalde det annektering. Ufrivillig annektering. Da Danmark annekterer Grønland, var det ikke noget med demokrati. Man spurgte ikke folket eller dets repræsentanter. Man besluttede det bare. Man solgte den med, at grønlændere skulle sluttet med at være et kolonifolk men ligestillet med Danmark. Der var jubel i Grønland. Hvem ville foretrække kolonistatus, hvis man kunne være ligestillet?”
Mads Fægteborg, Forfatter til bøger om Grønland:
“Alt blev dirigeret fra København. Nu blev der bare puttet en masse penge ind i landet fordi nu skulle det jo altså være ligeberettiget.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Der kom en flok danske håndværkere og begyndte at bygge huse.”
Mads Fægteborg, Forfatter til bøger om Grønland:
“Der skulle centralisering omkring større byer, hvor industrier kunne gå i gang. Folk skulle ikke være fiskere. Nu skulle de være lønarbejdere. De blev stuvet sammen i boligblokke.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Det eneste, Grønland ikke fik, var det, grundloven blev solgt på: Det var ligestilling.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Jeg har hentet statsregnskaberne, fordi jeg vil vide hvor store udgifter den danske stat har haft til Grønland. I 1953 løber den samlede udgift for staten op på 58, knap 59 millioner kroner. Op gennem 60’erne fortsætter det, og så i 1971 runder de årlige udgifter en milliard. Det står ret tydeligt frem, at den danske stat har brugt markant flere penge, end de nogensinde har gjort før.”
Arnatsiaq R. Jakobsen (Najas kusine):
(kigger på fotos med Naja) “Det er jo dig.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Det er min mors nationaldragt. Jeg kan bare huske, det kløede sådan inden i kamikkerne. Jeg følte mig megastolt over at have den der på. Der var ikke nogen til min bror. Han måtte stå i sin joggingdragt. Det er min bedstemor. Da min bedstemor var 14 år, blev hun udvalgt af præsten til at gå videre i skole, som var en kostskole længere nordpå i Aasiaat. Så var de nogle, der blev udvalgt til at gå videre på lærerseminariet i Nuuk. Det blev bestemt, at min bedstemor skulle være førskolelærerinde. Så hun blev sendt til Danmark i 1950. Det var i den tid, hvor man lagde op til en modernisering af Grønland. Nogle grønlændere skulle videreuddanne sig for at komme tilbage og være en del af den her modernisering. Hun har været tænkt ind i den bevægelse. Men hun mødte min bedstefar. Det var deres plan at tage tilbage men hun blev i Danmark, fordi en lov bestemte at danskere fik mere i løn end grønlændere for det samme stykke arbejde i Grønland.”
(OBS: Det er uklart, om dette skal forstås sådan, at der var lønforskel mellem danskere og grønlændere i Grønland, eller om det betyder, at lønningerne i Danmark blot var højere end lønningerne i Grønland).
Arkivklip fra filmen “Nunatta Oqaluttuassartaa – Ivittuut Kryolitbrud, 1960”:
(journalist:) “Driftsingeniør Juhl, vi står jo her ved selve bruddet. Der ser noget tomt ud nede i bunden. (Juhl:) Jeg vil regne med, at om tre-fire år har vi taget det sidste kryolit op. (Journalist:) Betyder det, der ikke er mere kryolit her? (Juhl:) Der er masser af kryolit på vores lagerpladser.
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“I 1962 stopper man den egentlige brydning og fylder hullet op med vand. Så ville der hjemme på Strandboulevarden være kryolit til cirka 10-15 års drift.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Der er ikke længere minedrift i Ivittuut men samtidig stiger værdien af kryolit også fortsat. De har stigende salgsindtægter, selv om minen er lukket.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“Kryolitvirksomheden var særdeles rentabel. Kryolitten bliver en del af oprettelsen af Grønlandsfly. Man vil have den gode likviditet forrentet. Der viser sig i 1963 en mulighed for at etablere en saltindustri i Danmark. Det første, de køber efter Dansk Salt, som udvikler sig godt det er Odense Marcipanfabrik. Da det også viser sig at være en succes køber Odense Marcipanfabrik Kjeldsens Småkager i Nørre Snede og starter KiMs Snacks i Søndersø. Før man får set sig om, har man et fødevarekonglomerat som fik det smukke danske navn Danish Fancy Food. Det var kryolitpengene, der blev forrentet godt og solidt.”
Daniel Thorleifsen, Direktør for Grønlands Nationalmuseum og arkiv, Nuuk (oversat fra grønlandsk):
“Ligesom ude i verden begyndte tankerne i Grønland i slutningen af 60’erne at ændre sig. Man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved koloniherrerne og kapitalisterne.”
Mads Fægteborg, Forfatter til bøger om Grønland:
“Landshøvdingen i Grønland, han var dansker. En slags amtmand.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Bare titlen synes jeg er lidt sjov. Den siger noget om tiden. Landshøvding. Det var ikke en guvernør. Det var en høvding.”
Mads Fægteborg, Forfatter til bøger om Grønland:
“Der har været kritik af den danske måde at styre Grønland på men det bliver mere og mere udtalt. Der kommer nye politikere på banen.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Vi blev enige om, at det, vi ville, var indførelse af hjemmestyre.”
Daniel Thorleifsen, Direktør for Grønlands Nationalmuseum og arkiv, Nuuk (oversat fra grønlandsk):
“Og der var meget store diskussioner – og uenigheder om, hvem der ejede landet.”
Arkivklip fra 1970 med Larsemili:
“Jeg mener, vi skal have ændret paragraf 1 i mineloven så det fremgår, at råstoffer tilhører det grønlandske folk.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Vi måtte forlange ejendomsret til Grønlands naturgivne ressourcer. Det var en rød klud for mange danske politikere.”
Arkivklip, Anker Jørgensen (S), Statsminister 1972-1973 og 1975-1982 (fra Folketingets talerstol):
“Ejendomsretten til råstoffer kan ikke tillægges nogen enkelt del af riget eller den befolkning, der bor der.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Kampen om undergrunden taber grønlænderne fordi Anker Jørgensen klart og tydeligt siger: “Hvis I skal have undergrunden, så slut med forbindelsen til Danmark.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“For kryolitminen havde hjemmestyrets ret til undergrunden ikke betydet noget. På det tidspunkt var det klart, at nu var det slut. Løbet var kørt da grønlænderne vel egentlig havde muligt for at få indflydelse på, hvad der skulle ske.”
Arkivklip, TV-avisen 1985:
“Regeringen og Socialdemokratiet er uenige om statens aktier i Kryolitselskabet Øresund. Aktierne kan sælges for en halv til en hel milliard kroner.“
Tom Høyem, Grønlandsminister (CD) 1982-1987:
“Kryolitten har historisk spillet en stor rolle men hvad har Grønlandsministeriet med småkager at gøre?”
Arkivklip: Tom Høyem, Grønlandsminister:
“Jeg synes ikke, det er en statsopgave at sælge småkager uanset hvor gode småkagerne er. Det er naturligt, at vi går ud af det.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Det her er statens regnskab for 1985 hvor den danske stat sælger alle sine aktier i Kryolitselskabet Øresund. Den danske stat får en indtægt det her år på 712 en halv million.”
Peter Schmidt Hansen, Direktør i Kryolitselskabet 1979-1990:
“I 1990 var der absolut ikke mere kryolit.”
Salik Rosing, Geolog:
“Den forekomst, der var, den er væk. Der findes jo nærmest ikke noget kryolit længere. Sådan et stykke som det her har en ret høj værdi som samlerobjekt fordi det hele er bare, ja, nedbrudt og, ja, brugt til at lave aluminium og flyvere og hvad vi nu ellers kunne lave af det.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
(tager afsked med familien i Arsuk) “Vi ses. Vi ses. Hils de andre. Ja, det skal jeg nok. Vi ses.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Jeg tænker på de her lastede skibe med kryolit der sejler ud af Arsukfjorden forbi befolkningen i Arsuk for at skabe værdi i Danmark. Værdier, der bliver hevet ud fra deres land, fra deres fjord.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Nu er vi endelig ved at være igennem regnskaberne for de 135 år, der er blevet udvundet kryolit i Grønland. Statens udgifter til Grønland og salget af kryolit. Men når man ser på de her grafer hen over så mange år ser det ud, som om pengene har samme værdi i alle år.”
Torben M. Andersen, Professor i økonomi, Formand for Grønlands Økonomiske Råd:
“Hvis man bare kigger på beløbet i dag, er det latterlige små beløb. For at få en størrelsesorden kan man sige hvad svarer det at have 1000 kroner i 1850 til i dag? Det vil sådan i meget runde tal være omkring seks millioner kroner. Det er ikke millimeterpræcist. Den ydmyghed skal man have om tallene. Omvendt er man nødt til at lave en omregning. Ellers kan vi ikke sige noget om de beløb, der gjaldt i 1800-tallet. Det giver en rimelig vurdering af størrelsesordener.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Nu er det så blevet muligt at lave en graf i nutidskroner. Jeg har også prøvet at kumulere. Altså lagt kryolitindtægterne sammen år efter år. Og. Grafen viser, at der samlet set er solgt kryolit for hvad der i dag ville svare til 400 milliarder kroner. Det er jo virkelig mange penge. Men hvordan skal jeg komme videre med de her tal?”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Vi kunne godt tænke os at kunne sammenligne den danske stats udgifter med omsætningen fra kryolitten.”
Torben M. Andersen, Professor i økonomi, Formand for Grønlands Økonomiske Råd:
“Jeg forstår spørgsmålet, men det er brutto- og nettotal. Allerede der er der en udfordring.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Okay. Hvad kan de her tal sige noget om i forhold til kryolittens værdi?”
Torben M. Andersen, Professor i økonomi, Formand for Grønlands Økonomiske Råd:
“Ligesom hvad der er røget over disken, hvis man kan sige det på den måde. Hvis vi skal sige, hvad der har været af fortjeneste hvad har været værdien af kryolit, så vil man tage den værdi, det har på kajkanten, og så trække de udgifter der er ved at udvinde den, fra for at få det, man i dag ville kalde ressourcerenten. Altså hvad er det, samfundet skal have? Eller hvad kan samfundet få ud af at sælge ressourcen? Hvad har været værdiskabende i udvindingen og fabrikationen. Så der er mange lag, som vi desværre ikke kan svare på i dag.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Kan man sige noget om, hvilken betydning det kan have haft for Danmarks økonomi? Eller det for svært?”
Torben M. Andersen, Professor i økonomi, Formand for Grønlands Økonomiske Råd:
“Der er for mange ting. Nogle af tingene kunne vi få lidt styr på i de senere år, men ikke i de tidlige år. Det er det, der gør det svært at svare præcist på det, men det ændrer jo ikke ved, at fortegnet her det, at der har været en værdiskabelse, det er oplagt.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Okay.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Men i kraft af at der har været et handelsmonopol i Grønland og der ikke har et frit marked i Grønland, og der har ikke været mulighed for grønlændere for at tage del i kryolitforretningen. Tager vi nok højde for den koloniale relation?”
Torben M. Andersen, Professor i økonomi, Formand for Grønlands Økonomiske Råd:
“Det kan man sagtens diskutere, og der er de der afledte effekter. Problemet er, at vi ikke kan sige, hvad det er ud fra at kende omsætningstallene.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Jeg havde virkelig håbet, jeg havde kunnet få nogle klare svar.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Men der findes også økonomer ude i verden, der arbejder med kolonialisme og økonomi. Og de ser måske på det på en anden måde.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher: (oversat fra engelsk)
“Arindam, hvad kan du egentligt tolke ud fra dette tal?”
(OBS: I underteksten står der “de her” tal, men der tales kun om ét enkelt tal)
Arinadam Banerjee, Professor i Økonomi, BML Munja University, Indien (oversat fra engelsk):
“Det her tal repræsenterer den samlede omsætning af salget af kryolit og at Grønland var en dansk koloni. Kryolitminedriften blev foretaget af en dansk monopolvirksomhed og danske arbejdere. Omkostningerne gik til maskiner til minedriften der også blev importeret fra Danmark. De penge, der er blevet brugt på omkostningerne til minedrift er kommet den danske og ikke den grønlandske økonomi til gavn. Hvad angår lønninger, kan vi se, at de fleste af de produkter som de danske arbejdere og mineledere brugte penge på var produkter importeret fra Danmark. Det var ikke lokale produkter, der blev fremstillet i den grønlandske økonomi. På den måde gavnede en stor del af lønningerne den danske økonomi.”
(OBS: I underteksten står der “de her” tal, men der tales kun om ét enkelt tal)
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher: (oversat fra engelsk)
“Javel. Fint nok.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher: (oversat fra engelsk)
“Så man kunne altså godt tolke det sådan, at disse 400 milliarder kroner illustrerer den værdi, som Danmark tjente på kryolitten?”
(OBS: det engelske ord, der bliver oversat til “tjente” er “gain”. Ligesom “indtjening” kan “gain” være brutto- eller nettogevinst. Det er ikke specificeret, hvilken betydning af gain/gevinst, der tales om her)
Arinadam Banerjee, Professor i Økonomi, BML Munja University, Indien (oversat):
“Ja, det er Danmarks direkte indtjening på kryolithandlen men det her er et specifikt eksempel på et kolonialt forhold. Så det politiske spørgsmål, det politiske syn på kolonialisme er helt centralt her. Så når man inden for økonomi prøver at lave en universel handelsmodel, dækker den næsten aldrig den koloniale handels enkeltheder.”
(OBS: det engelske ord, der bliver oversat til “tjente” er “gain”. Ligesom “indtjening” kan “gain” være brutto- eller nettogevinst. Det er ikke specificeret, hvilken betydning af gain/gevinst, der tales om her)
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Hej, Naja. Jeg har nogle tal, som jeg synes er ret interessante.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
(Naja besøger Naja)
“Kom indenfor.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Tak.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Den her graf viser salgsindtægten for kryolit. Virksomhedernes salgsindtægt. Det, der er specielt ved det som jeg også vil forklare, er, at økonomerne er uenige om hvor stor en del af omsætningen der har skabt en værdi i Danmark. Så det eneste, vi kan sige, er, hvor mange penge kryolitselskaberne har solgt kryolit for i hele den her periode.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Og her er vi oppe på. Altså læser jeg rigtigt? Seriøst? 400 milliarder?” (græder)
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Jeg kan slet ikke finde ord for, hvor fuldstændig. Bare en dyb følelse af uretfærdighed. Jeg ved fra mit eget arbejde, hvor mange ting der bliver udelukket af historien. Det er ret vildt, at vi først nu i 2024 kigger på det her.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
(giver beregningerne til Naja) “Du skal have dem her. Jeg lægger dem lige ned til dig her.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Det er nogle sprængfarlige dokumenter, de her.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
(på vej tilbage til Grønland) “Alle skal vide det. Alle i Grønland skal vide det. Politikerne.”
Larsemili Johansen, forhenværende politiker og Landsstyreformand, Siumut:
“Det er utrolig vigtigt materiale. Det er mange generationers diskussioner, som har manglet en dokumentation. Altså vi fra Grønlands side har kun haft en opfattelse af, at der må være en periode, hvor Danmark tjente styrtende med penge i Grønland. Det eneste sikre tal, vi har kendt, er Danmarks bloktilskud. Det har man slået os i hovedet med. Stadigvæk faktisk den dag i dag. Da vi startede hjemmestyrediskussionen i 1979 som var det mest forsigtige krav om begyndende selvstændighed man overhovedet kan forestille sig der fik vi at vide: “I har ikke råd til det. Grønland er en udgift.” Det er sådan, man har. Det er den opfattelse grønlandske børn og unge uddannelsessøgende har fået indprentet gennem mange, mange år. Arsuk burde have gyldne tider allerede dengang. Hele Grønland burde have gyldne tider bare på grund af kryolit. Der var enkelte firmaer og familier uden for Grønland, der tjente på det.”
Mute Bourup Egede (IA), Formand for Naalakkersuisut (Regeringen):
“Sådan nogle ting har vi manglet i nogle situationer hvor man debatterer rent og skært penge og hvordan pengene har magten. Hver gang grønlænderne selv vil, som er forståeligt, vil være herre i eget hus så siger man: “Jamen så cutter vi alt hvad angår de penge, I får fra staten.” Vi har været en udgift, og vi skal være taknemmelige. Det er sådan nogle påstande, der plejer at komme tilbage. Jeg tror, alle grønlændere er klar over at vi besidder en masse rigdom i det her land, og at vi selvfølgelig ikke kun har været en udgift.”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Der er noget, jeg må undersøge. For ud over det, vi har vist i vores regnestykke var der også et amerikansk selskab, Pennsalt, som gennem 100 år købte enorme mængder af råkryolit og behandlede det og solgte det videre i USA. Jeg har ikke kunnet finde Pennsalts regnskaber og salgstal. Men hvis vi antager, at Pennsalt har solgt kryolit til samme pris som kryolitselskabet i København så kan jeg ud fra de danske tal estimere cirka hvor stor en omsætning Pennsalt må have haft for kryolit. Det er et beløb, der i dag ville svare til godt 400 milliarder kroner. Altså omtrent det samme, som de danske selskaber solgte kryolit for.”
Mute Bourup Egede (IA), Formand for Naalakkersuisut (Regeringen):
“Ud over de ting, som man kan beregne i penge, er der noget andet: magten. Man får nogle allierede, som er stormagter fordi man på den måde har brugt vores land. Jeg tror mere, at billedet bør vendes om til at hvad ville Danmark have været uden Grønland?”
Marie-Louise Skov-Jensen, Historiker BA og Researcher:
“Vi kan ikke jo direkte sammenligne tallene, men for at få et nogenlunde billede af størrelsesforholdet så har regnet os frem til at den danske stats udgifter til Grønland fra 1854 og frem til nu har haft en samlet værdi, der i dag ville svare til cirka 685 milliarder kroner.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):
“Jeg synes, at denne her nye undersøgelse viser, at Danmark rent faktisk HAR tjent penge på Grønland.”
Naja Dyrendom Graugaard, Forsker i koloniale relationer, KU (Københavns Universitet):“Jeg tror, min ningius (bedstemor) liv ville have set radikalt anderledes ud, og hun ville ikke skullet have gået igennem en skæbne som delvist var bestemt af andre, hvis pengene ikke var gået til Danmark.”
Tekst i billedet:
“Beløbene i filmen er fremregnet til hvad de ville svare til i dag på basis af et index for udviklingen i bruttofaktorindkomsten (BFI) udarbejdet af økonomiprofessor Torben M. Andersen.”
Tekst i billedet:
“Omsætningen for det amerikanske selskab Pennsalt er beregnet ud fra, hvor store mængder kryolit og til hvilke priser selskabet købte hos Kryolitselskabet, og med den forudsætning at Pennsalt solgte forarbejdet kryolit til samme pris per ton som Kryolitselskabet.”