Erfaring gør en forskel
At håndtere en mediestorm kræver indblik i journalisternes tankegang, mediernes metoder og de kædereaktioner, en historie i pressen kan sætte i gang. Det er et håndværk, og som ethvert andet håndværk er kompetence og erfaring afgørende for resultatet. Hvis et vandrør sprænger i din bolig, vil du sikkert også kontakte en VVS’er. Få professionel hjælp til shitstormen!
En shitstorm i pressen kan have enorme omkostninger, både økonomisk og personligt. Ingen af mine kunder har fortrudt, at de søgte hjælp. Det har sparet dem for omkostninger, tidsforbrug, ærgrelser og tab af anseelse.
Ingen shitstorm er ens
En professionel forebyggelse eller akuthåndtering af en mediestorm tager udgangspunkt i den konkrete situation og de involverede parter. En række tommelfingerregler går igen, men ingen sager er ens, og det er netop ofte i detaljen, at både risikoen for yderligere eskalering af konflikten og potentialet for en konfliktnedtrapning ligger gemt.
Udover strategi og konkret pressehåndtering og medieovervågning kan du få hjælp til kommunikationen med medarbejdere, bestyrelse, kunder mv., herunder sociale medier, samt anlæggelse af sager ved Pressenævnet eller Retten.
Jo tidligere, du handler, des bedre bliver resultatet. Ring døgnet rundt på 3052 5191 og få professionel hjælp til shitstormen!