Du har ret til at kræve, at der bringes en rettelse, hvis et medie offentliggør forkerte oplysninger om dig eller din virksomhed. Og som udgangspunkt er mit råd, at du skal bruge den ret.
Sørg altid for at reagere, hvis et medie videregiver forkerte oplysninger om dig eller din virksomhed/organisation. De forkerte oplysninger spreder sig nemlig lynhurtigt, og på et tidspunkt er det for sent at stoppe, og så fremstår de usande oplysninger som fakta i diverse online-referencer.
I mange tilfælde har jeg desværre oplevet, at medierne afviser at rette deres fejl. Hvis mediet afviser at rette, kunne det næste skridt være at inddrage Pressenævnet og/eller domstolene.
Klag, vind & få oprejsning
En kendelse fra Pressenævnet resulterer ikke i straf og erstatning, som en retssag kan gøre, men den har bestemt værdi. Det er også både hurtigere og billigere at føre en sag i Pressenævnet. Pressenævnet forholder sig til, om de Vejledende regler for god presseskik er overholdt, og nævnet kan pålægge et medie at bringe rettelser.
En retssag kan være det rette valg, hvis mediehistorien påfører dig store tab. Jeg samarbejder med en yderst erfaren medieretsadvokat og kan dermed sikre dig fyldestgørende rådgivning.
Jeg vil ikke anbefale dig at udarbejde klagen selv. For hvis du taber i Pressenævnet, risikerer du, at mediet offentliggør en ny negativ historie om dig. Denne gang om din tabte sag i Pressnævnet.
Få en presseetisk vurdering
Jeg kan hjælpe dig med en vurdering af, hvorvidt et indslag, en artikel eller en udsendelse strider imod de presseetiske regler. Det giver dig et grundlag til at vurdere, hvorvidt du bør klage til Pressenævnet.
Den bedste løsning er selvfølgelig at undgå en situation, hvor det overhovedet bliver relevant at klage.