Den gode historie er ikke nødvendigvis sand
Journalister skal selvfølgelig skrive sandheden, men samtidig vil journalister også gerne fortælle en god historie. Ind imellem kommer sandheden på tværs af den gode historie, og journalisten kan blive fristet til at prioritere den gode fortælling over de konkrete fakta. Men faktisk kan man som journalist godt fortælle en usand historie uden at lyve.
Falsk historie, men tro mod reglerne
I Danmark skal medierne overholde de presseetiske regler fra Pressenævnet. Det er nogle regler, som bl.a. handler om, at medierne skal bringe korrekt information. Men det kan godt lade sig gøre at overholde de presseetiske regler, samtidig med at man fortæller en historie, der giver et helt forkert billede af virkeligheden.
Kilderne kan være en kilde til usandhed
Medierne er generelt ret gode til at overholde de presseetiske regler. De er dog også gode til at vide, hvor langt man kan gå uden at overtræde reglerne. En journalist må ikke skrive eller sige noget, der er decideret usandt, men journalisten må fx. gerne citere en kilde for at sige noget, der strengt taget er løgn.
Den subjektive, personlige oplevelse
Hvis kilden fx. har “oplevet”, at noget er foregået på en bestemt måde, eller har en “holdning” til, at nogen har opført sig på en særlig facon, eller “vurderer”, at en hændelse foregik på baggrund af et specifikt motiv, så kan det være meget svært at afvise som usandt. Fordi der er tale om en subjektiv vurdering.
Camouflage af svage beviser
Hvis journalistens dokumentation i en given sag halter, fx. fordi han har for få oplysninger, så er der flere måder, han kan skjule det på. Kun de færreste vil opdage det. På samme måde er det også ret nemt at skjule, hvis journalistens “bevismateriale” mod historiens skurk er lige lovlig tyndt. Og det er jo ikke entydigt usandt at “nedtone” visse oplysninger.
Pressenævnet udfører ikke faktatjek eller nogen form for efterforskning, og hvis du som den udhængte part ikke har klokkeklare beviser for, at journalistens fortælling er usand, så falder det typisk ud til journalistens fordel.
Man siger, at “Djævelen ligger i detaljen”, og det er ind imellem en meget afgørende sandhed. Særligt i mediehistorier, der er meget kritiske og rig på shitstorm-indikatorer.