Det er gratis at klage over pressen

Hvis en journalist har offentliggjort usandheder om dig eller din virksomhed, kan du bede om at få de forkerte oplysninger rettet. Du skal skrive til journalistens redaktør og bede om at få rettet den pågældende artikel eller indslag. Ofte vil din klage dog blive afvist, og så kan du tage din klage videre til Pressenævnet. Hvis du vil klage, skal du gøre det senest 12 uger efter, historien blev bragt. Du kan også klage over uretfærdig eller uetisk behandling. Den slags klager behandles også i Pressenævnet.

Krav om præcision

Selve klageproceduren er ret simpel. Det er dog afgørende, hvordan du udformer din klage. Hvis der er løgne, du ønsker at få rettet, skal du kunne dokumentere fakta. Og hvis du klager over uetisk adfærd, skal du være meget omhyggelig med, hvordan du beskriver og dokumenterer det.

Medmindre du har gjort det før – og med held – vil jeg ikke anbefale dig at udarbejde klagen selv. For hvis du taber i Pressenævnet, risikerer du, at mediet offentliggør en ny historie om dig. Her kan mediet så skrive endnu en negativ historie om dig – denne gang om dit forgæves forsøg på at føre en sag i Pressnævnet.

En sejr i Pressenævnet kan gøre en kæmpe forskel

Hvis du vinder en klagesag i Pressenævnet, kan du til gengæld bruge det til at rense dit navn. I hvert fald delvist. Afhængig af den konkrete sag kan en sejr i Pressenævnet være meget værd. Fx. kan den overbevise dine kunder, medlemmer eller samarbejdspartnere om, at anklagerne i pressen ikke helt holder vand.

Gå i Pressenævnet inden du går i retten

Du kan kontakte en advokat og føre en retssag mod et medie, der har behandlet dig dårligt. Det er dog væsentligt dyrere end at få hjælp til en klage i Pressenævnet. Hvis rettens afgørelse går dig imod, kan det desuden give kæmpe bagslag. Derfor giver det god mening at begynde med en klage i Pressenævnet. Hvis den går godt, kan man overveje herefter at gå i retten med henblik på at opnå erstatning og/eller straf af de ansvarlige pressefolk.