Personlige motiver er ofte en vigtig anledning til shitstormen
Min erfaring er, at de fleste shitstorme har et element af personlig hævn. Det er umuligt at forudsige, hvem der pludselig vender sig mod dig. Økonomiske og politiske konkurrenter kan også have en interesse i at bidrage til en shitstorm mod dig og din virksomhed.
Et typisk element i en shitstorm er desuden “timing”. Det vil sige, at shitstormens fortælling matcher et aktuelt tema i den offentlige eller politiske debat.
Fælles for disse forhold er, at der findes ikke et 100% sikkert værn mod dem.
Når shitstormen rammer
Du kan sende dig selv eller hele din virksomhed på kursus eller høre stribevis af inspirerende foredrag, men hvad gør du, når virkeligheden banker på? Den dag, en kritisk journalist ringer. Eller den dag en sur kunde poster et indlæg på Facebook.
Dén dag er der ikke tid til at finde kursushæftet frem igen eller gense foredraget på YouTube. Er det dér, du satser på at løse problemet selv? Eller vurderer du, at der står for meget på spil til, at du tør løfte opgaven selv?
Du kan forberede dig på nogle kriser
Du bør have procedurer for, hvordan du håndterer kendte krisesituationer i din virksomhed. Fx. brand, produktionsfejl, fejlbehandling, fyringer etc. For disse relativt oplagte kriser kan du også have forberedt et beredskab for kommunikationen omkring dem.
I denne slags kriser er det mest almindelige råd at sørge for selv at fortælle om krisen, inden fx. pressen gør det. Her skal du som tommelfingerregel nævne årsagen til krisen, løsningen på krisen samt hvilken præventiv indsats, I har iværksat for at undgå eller minimere lignede kriser fremovre. Jeg hjælper gerne med at etablere dette beredskab.
Blot en enkelt fejl kan skabe en shitstorm
De svære kriser er dem, I ikke kan forudse. Her er der en langt større fare for, at krisen udvikler sig til en shitstorm.
En typisk fejl i forbindelse med en shitstorm er, at folk reagerer uhensigtsmæssigt på den allerførste indikation på krise. Denne forkerte reaktion kan i sig selv være årsag til, at shitstormen opstår.
En shitstorm er en nødsituation
Folk der ligesom jeg arbejder med håndtering af shitstorme har nok en tendens til at få det til at lyde meget skræmmende. Men det er svært at lade være med advare, når man har set konsekvenserne af en shitstorm. Ikke mindst de menneskelige.
Du bør opfatte en shitstorm som en ulykke eller en nødsituation. Jo tidligere, du får professionel hjælp, des mindre bliver skaderne og eftervirkningerne. Og des mindre bliver regningen i øvrigt også.