Forleden fik jeg en mail fra tre elever i en 2. klasse, der ville høre, om jeg ville svare på nogle spørgsmål. De lød sådan her (jeg har ændret elevernes navne):
- Hvad er en grænseoverskridende besked for jer? Er det noget med racisme, seksualitet eller noget med religion?
- Hvorfor skriver folk grænseoverskridende/had beskeder til hinanden?
- Hvor mange unge hører I, som får grænseoverskridende beskeder i hverdagen?
- Gør I noget for at få folk til at lade være med at skrive grænseoverskridende beskeder?
- Hører I om mange børn, der får grænseoverskridende beskeder?
- Hvilken årgang skriver flest grænseoverskridende beskeder? Er det de unge eller de ældre?
Mvh Mia, Marcus og Sille
Børn har det med sige tingene, som de ser dem. Så jeg valgte at gøre det samme i mit svar:
Kære Mia, Marcus og Sille
Tak for jeres mail og spørgsmål.
Dem der kontakter mig for at få hjælp er for det meste virksomheder og en gang imellem enkeltpersoner. Det de typisk har brug for hjælp til er at få et medie (fx. TV2 eller Ekstra Bladet, men det kan også være alle mulige andre medier) til at lade være med at skrive en løgnehistorie om dem, eller en historie som helt vildt overdriver en fejl, som virksomheden har begået.
For mig og mine klienter er grænsen overskredet, når reglerne for god presseskik bliver overtrådt, eller når loven bliver overtrådt. I kan læse om reglerne for god presseskik her:
https://www.pressenaevnet.dk/god-presseskik/
Når et medie skriver en dårlig historie om en virksomhed, så er det stort set altid på baggrund af, at nogle mennesker beskylder virksomheden for at have gjort noget forkert. Den slags historier kan medierne godt lide. Problemet er bare, at det er ikke alle folk der taler sandt. Nogen gange siger folk fx. noget skidt om en virksomhed, fordi de er blevet fyret fra den, og så vil de hævne sig ved at sige, at virksomheden gør noget ulovligt eller at den har snydt dem i løn. Man kunne også kalde det en form for mobning. Den slags løgnehistorier er ret nemme at komme i medierne med, for ofte gider medierne ikke tjekke, om beskyldningerne er sande. De er bare glade for at have en god historie om nogen der føler sig snydt. Det er selvfølgelig ikke rart for virksomheden, og derfor kontakter de mig.
Det største problem for virksomhederne er ikke, at der er nogen som er sure på dem og som fortæller en løgnehistorie. Det største problem er, at hvis en avis eller tv-station fortæller løgnehistorien videre, så tror alle at det er sandt. For folk tror, at medierne tjekker alt hvad de fortæller. Men det gør de slet ikke.
En løgnehistorie om en virksomhed kan betyde, at det bliver sværere at få folk til at søge job der, eller at kunderne dropper dem, eller at deres aktiekurs falder, eller at de mister en vigtig ordre.
Det er ikke særlig tit, jeg bliver kontaktet af unge, men jeg tror egentlig, at børn, unge, voksne og gamle alle oplever grænseoverskridende beskeder i hverdagen. Måske ikke hver dag, men jeg tror, alle møder det. Og jeg tror, der findes både børn, unge, voksne og gamle, som skriver og taler grænseoverskridende til andre.
Det er min erfaring, at der bag næsten enhver shitstorm er en eller flere personer, der føler sig utilstrækkelig eller mindre værd. Det er en farlig følelse, fordi det er en form for selvhad, som kan få folk til at være virkelig lede mod andre – og så kan de andre måske også komme til at føle sig mindre værd. Det bedste værn mod shitstorms og grænseoverskridende beskeder er nok, at vi alle opfører os ordentligt over for andre, så vi ikke risikerer at skabe mindreværd hos andre. Og hvis vi møder nogen der føler sig utilstrækkelig, så skal vi prøve at hjælpe dem til at komme væk fra den følelse, både for deres og vores egen skyld.
De bedste hilsener
Henrik Kragelund