Politiken og kommunen.dk kritiserer mig for at have kontaktet en kilde til deres fælles forsidehistorie.
Kilden, som er professor, føler sig angiveligt udsat for en trussel, fordi jeg kontaktede ham forud for offentliggørelsen af historien. Jeg ringede til ham for at sikre mig, at han vitterlig havde sagt det, som journalisten havde citeret ham for i en mail til min klient. I denne mail blev min klient bedt om at forholde sig til mange ting, herunder også professorens citat. Citatet var efter min vurdering uhørt vidtgående og potentielt injurierende.
Efter at jeg havde ringet til professoren, sendte han en mail til mig med kopi (cc) til journalisterne og en chef i Socialtilsyn Hovedstaden, som også har udtalt kritik af min klient. Formålet med mailen var tydeligvis at gøre de andre opmærksom på, at jeg havde kontaktet ham. Journalisterne sendte efterfølgende en mail til mig, hvor de bad mig svare på disse spørgsmål:
- “Per Nikolaj Bukh bliver først ringet op af dig og senere svarer du ham på mail, hvor du omtaler hans udtalelser som potentielt injurierende. Per Nikolaj Bukh opfatter dette som først en implicit og siden en eksplicit trussel. Hvad siger du til det?“
- “Han mener desuden, at det virker som et forsøg på at presse en kilde, og at det er en uskik, som kan få yngre forskere til at afstå at snakke med journalister. Er det ikke et problem, at det bliver opfattet som, at du forsøger at presse en kilde?“
- “Per Nikolaj Bukh udtrykker til os, at der ligger en implicit trussel i din henvendelse og din omtale om, at hans vurderinger er potentielt injurierende anklager.“
- “Per Nikolaj Bukh henviser til, at du med din mail gentager dette forhold, og det dermed bliver explicit. Han omtaler det sådan: “Det er implicit. Det bliver ikke sagt, at hvis jeg ikke trækker mine citater tilbage, så vil jeg blive sagsøgt for injurier. Men det bliver ret hurtigt i samtalen sagt, at mine udtalelser bliver opfattet injurierende. Det bliver der også vendt tilbage til senere i samtalen. Så der ligger sådan en implicit trussel i den her samtale. Og det bliver eksplicit gentaget til mig i en mail næste dag”, siger han.“
Derudover havde journalisterne også nogle andre spørgsmål til mig:
- Har du henvendt dig til andre kilder end Per Nikolaj Bukh i sagen om Mosefryd?
- “Vil du undskylde din fremfærd over for Per Nikolaj Bukh (og evt. andre kilder)?”
- Er navnet Shitstormdoktor.dk ikke misvisende. Alle dine kunder er vel ikke udsat for en shitstorm? Nogle af dem får vel blot substantiel kritik på grund af deres handlinger?
- Du skriver på din hjemmeside, at du i nogle tilfælde har “afværget” historier og “i andre tilfælde har jeg sikret min klient anonymitet i pressen”. Synes du, som uddannet journalist, at det er et ædelt formål, hvis din klient vitterligt har brugt skattekroner på en måde, som både myndigheder og eksperter kritiserer skarpt?
- Du henvender dig som kommunikationsrådgiver for Mosefryd til Per Nikolaj Bukh. Er det Er det bo- og dagtilbuddet Mosefryd eller Gitte Nielsen privat, der betaler din løn? Hvor meget bliver du betalt af Mosefryd/Gitte Nielsen?
Jeg mener, man med rette kan diskutere, hvorvidt journalisternes henvendelse til mig, hvor jeg næsten bliver afkrævet en undskyldning, er truende adfærd over for mig. Jeg har udført mit arbejde som rådgiver for en virksomhedsejer, som bliver udsat for en meget hård kritik fra nogle medier, som efter min vurdering helt klart havde valgt side i sagen, inden de skrev artiklen om min klient.
I artiklen siger professor Per Nikolaj Bukh, at “det, der er problemet med det her, og grunden til, at det er en uskik at kontakte mig på den måde, er, at det kan få yngre forskere til helt at afstå fra at snakke med journalister”… Man må altså forstå, at professoren udtaler sig til Politiken for at redde yngre forskere fra at tåle samme skæbne.
Sagen er, at ekspertkilders citater i medierne kan gøre enorm skade på de folk og virksomheder, de udtaler sig om. Med stor magt følger stort ansvar. Jeg ser alt for mange såkaldte eksperter, der ikke er sig dette ansvar bevidst. Deres udtalelser kan have en ekstremt ødelæggende effekt. Ikke blot på virksomheders og privatpersoners økonomi, men også på de involverede personers mentale helbred og deres sociale liv. Ofte bliver også medarbejdere og familiemedlemmer ramt meget hårdt af disse udskamninger. Derfor skal man ikke i fuld offentlighed dømme folk for “systematisk svindel” eller lignede, medmindre man er 100% sikker på, at man har ret. Det håber jeg, at artiklen kan minde om, selv om formålet med den helt åbenlyst er et helt andet.
Herunder har jeg indsat det svar, jeg sendte til journalisterne. De har ikke bragt hele min udtalelse i deres artikel:
Hej Jeppe (og Carl Emil)
Her har du mit svar. Taget i betragtning, at Per Nikolaj Bukh retter en grov beskyldning mod mig, som du og dine kolleger har valgt at videreformidle, mener jeg kun, det er rimeligt, at I bringer mit svar i fuld længde:
“Inden artiklen om min klient blev offentliggjort, modtog min klient en mail fra journalist Jeppe Emil Gurlev med 31 spørgsmål på vegne af Politiken og Kommunen.dk I et af disse spørgsmål citerede journalisten Per Nikolaj Bukh for at beskylde min klient for “systematisk økonomisk berigelse” og “systematisk svindel.”
Det er min erfaring, at det ind imellem sker, at kilder ikke citeres korrekt i medierne, og at journalister nogle gange glemmer at fortælle deres kilder om de mulige konsekvenser af deres udtalelser. Per Nikolaj Bukhs citat er udtryk for grove anklager, og det var naturligt for mig at få klarhed over, hvorvidt han vitterlig var citeret korrekt. Jeg fik det indtryk, at han ikke selv havde overvejet, at hans udtalelser kunne være injurierende. Jeg har på ingen måde forsøgt at presse ham som kilde, tværtimod anser jeg min henvendelse som et faktatjek, der er i både min klients og Per Nikolaj Bukhs interesse.
Efter vores telefonsamtale sender Per Nikolaj Bukh en mail til mig med kopi (cc) til to journalister på Kommunen.dk og stabsleder Kristina Vang Jensen i Socialtilsyn Hovedstaden. I mailen opfordrer han mig til at skrive til ham, og det er årsagen til, at jeg sender ham en mail.
Jeg konstaterer, at Politiken og Kommunen.dk anvender Per Nikolaj Bukhs citat som blikfang i overskriften på deres respektive artikler. Når medier som her tillægger et citat så stor værdi for deres nyhedsprodukt, har de et særligt ansvar i at sikre sig, at kilden udtaler sig på et objektivt og fuldt oplyst grundlag. Jeg må gå ud fra, at Per Nikolaj Bukh mener, at dette er tilfældet, på trods af at han har udtalt sig uden at kende til min klients kommentarer til sagen, og på trods af at sagen ikke er færdigbehandlet.
58-årige Per Nikolaj Bukh er en erfaren og veletableret rådgiver, underviser og oplægsholder. Hvis han føler sig berettiget til i fuld offentlighed at beskylde en medborger for systematisk svindel, bør han også kunne tåle at blive spurgt ad, om han virkelig mener, det han siger.”
Såvidt mit svar. Nogle af dine spørgsmål angår klientforhold, som jeg i sagens natur ikke udtaler mig om. Hvad angår dine spørgsmål om mine egne overvejelser mv., vil jeg meget gerne stille op til interview om min erfaring og mine holdninger til journalistik og presse samt mine arbejdsmetoder, herunder mine etiske og moralske principper. Det mener jeg dog ikke er relevant i den aktuelle sag, men du er velkommen til at kontakte mig derom efter sommerferien.
Herunder til jeres orientering er kopi af den mail (som også du Jeppe modtog), som Per Nikolaj Bukh tilsyneladende finder truende:
Kære Per Nikolaj Bukh – og øvrige modtagere, som jeg forstår du ønsker at inddrage i denne dialog.
Tak for din mail. Som jeg fortalte dig i telefonen i går tirsdag var mit ærinde at få afklaret følgende:
Er du citeret korrekt af journalist Jeppe Emil Grue for dine alvorlige og potentielt injurierende anklager mod Gitte Nielsen?
Som jeg fortalte dig, er jeg netop kommet ind i denne sag. Min rolle er at hjælpe min klient med at besvare en række spørgsmål fra pressen så korrekt og utvetydigt som muligt, idet min klient ikke har tidligere erfaring med det.
Det er min erfaring, at misforståelser og fejltolkninger ofte finder vej i sager som disse, særligt hos udenforstående, idet der er tale om et område, hvor kompleksiteten råder på flere planer. Kernen i disse sager er sårbare borgere, hvis trivsel, jeg tænker, alle har som højeste prioritet. Måske netop derfor ses ofte voldsomme udtalelser og anklager, når en sag finder pressens interesse.
Et forskningsprojekt fra Bispebjerg Hospital i 2014 om “udhængning i pressen” påviser, at negativ medieomtale kan medføre arbejdsskade. Derfor er det en vigtig del af min opgave at beskytte min klient mod uberettigede beskyldninger, idet de kan være særdeles skadevoldende. Det er min vurdering er, at de anklager, du er citeret for, er uberettigede.
Det er ikke op til mig at vurdere Socialtilsyn Hovedstadens materiale. Jeg forholder mig blot til din tolkning af det, og jeg ser ikke belæg for dine udtalelser i det offentligt tilgængelige materiale.
Jeg sender dig gerne en skrivelse, som uddyber min vurdering. Jeg minder dog om, at i en injuriesag er det ikke den krænkede, der skal fremlægge bevis for sin uskyld. Det er derimod den tiltalte, der skal fremlægge bevis for sin anklage.
Med venlig hilsen
Henrik Kragelund
Hermed slutter mit brev til journalisterne.
Her kan man læse Politikens artikel
NB: Min klient har givet tilladelse til, at jeg offentliggør dette indlæg