Jeg har haft flere samtaler med virksomhedsledere, der ikke tør klage over en uordentlig behandling eller uretfærdig kritik fra et medies side. Årsagen er slet og ret, at de frygter, en klage vil gøre ondt endnu værre. Ligesom når man som lille skoleelev gik til sin klasselærer, fordi man blev drillet af skolens bølle, og som resultat blot fik en ekstra omgang af bøllen i næste frikvarter.
Find dig ikke i hvad som helst
Mit råd plejer at være: Hvis du eller din virksomhed er blevet uretfærdigt behandlet af et medie, så skal du klage. Vis dem at du ikke vil finde dig i hvad som helst, og gør dem klart, at du kender dine rettigheder. Hvis din klage er sober, er det min erfaring, at reaktionen i de fleste tilfælde også er det.
Men det kan omvendt sagtens gå galt, hvis du lader følelserne styre dig og bliver bebrejdende og måske endda belærende i din mail til redaktøren og/eller journalisten. Den slags er som en rød klud for en journalist eller redaktør. Som det gælder i al krisekommunikation: hold følelserne uden for.
Klag til Pressenævnet
Desværre sker det ofte, at det ikke gør den store forskel at klage til en redaktør over en fejlagtig fremstilling af dig eller din virksomhed. Men det er værd at forsøge. Hvis du får en kold afvisning fra mediet, så har du en anden mulighed for at klage: Du kan gå til Pressenævnet. En vigtig detalje er dog, at du kun kan klage til Pressenævnet over artikler, indslag, udsendelser mv., efter de er bragt
Pressenævnet kan ikke dømme eller tilkende erstatning, men det kan foretage en vurdering af, hvorvidt mediet har overtrådt de presseetiske retningslinjer. Og hvis nævnet vurderer, at mediet har brudt retningslinjerne, så vil nævnet typisk kræve af mediet, at det bringer en berigtigelse og retter de forkerte oplysninger.
Klag kun hvis muligheden for medhold er oplagt
Også i denne sammenhæng har jeg mødt virksomhedsledere, som frygter en mulig hævn fra mediet, hvis de klager. Her er overvejelsen, hvorvidt det vil tirre mediet at blive trukket i Pressenævnet. Min erfaring er, at det gør det sjældent, men man skal til gengæld ikke gå til Pressenævnet med en sag, man ikke føler sig ret sikker på at kunne vinde.
For hvis mediet vinder, må man forvente, at de vil bruge kendelsen til endnu en gang at skrive dårligt om dig eller din virksomhed. Hvis du omvendt vinder, kan du glæde dig over, at mediet er nødt til at bringe en rettelse. Der er flere forskellige måder en rettelse kan bringes på, også afhængig af medietypen, men en sådan rettelse vil i princippet være lige så tilgængelig som artiklen eller indslaget, du klagede over, og den vil således indgå i din online-historik og fremgå af søgeresultater på Google og andre søgemaskiner.
Vent ikke for længe med at sætte klage
Jo flere historier, der er offentliggjort om dig eller din virksomhed og des flere medier, der har viderebragt dem, des større bliver arbejdet med at klage. Derfor er min anbefaling som udgangspunkt at klage, så snart der er noget at klage over. Det vil sige efter den første historie. Hvis du venter og ser tiden an, risikerer du, at der pludselig er offentliggjort tre forskellige historier, og at de er blevet videredelt af fire andre medier samt er at finde på alle mediernes sociale medieplatforme. På dette tidspunkt kan det være en næsten uoverskuelig opgave at forsøge at få rettet op.
Derfor: Vent ikke med at klage, men hold hovedet koldt, når du klager.