I efteråret udviklede jeg i samarbejde med analysebureauet Inzights en måling af danskernes moral, “Moralkompas“. Den afslørede en holdning til løgn, som meget dårligt matcher mine erfaringer med håndtering af kritiske journalister og kriser i det hele taget. Det viser sig nemlig, at kun lidt mere end hver fjerde dansker vil reagere, hvis de oplever, at nogen lyver.
Når det handler om at håndtere en krise/shitstorm i offentligheden, er der ét råd, der altid går igen: “Lad være med at lyve!” Hvordan hænger det sammen med, at så få danskere tilsyneladende gider at reagere på løgn? Her rammer vi noget essentielt i forhold til at forstå, hvad der kan skabe en shitstorm.
Vi tager ikke løgn så højtideligt
I mange sammenhænge har mange af os let ved at bagatellisere en løgn. Vi ser det helt aktuelt i den offentlige debat, hvor løgnen er det centrale element i en sag om henholdsvis aflivning af mink og adskillelse af ægtepar. I begge sager er der både folk, der angriber og folk der forsvarer løgnens ejermand.
Personer og virksomheder, vi som udgangspunkt har sympati med, kan meget lettere slippe af sted med en løgn, end dem vi ikke kan lide eller kender. Vi dropper ikke en god – og muligvis profitabel – relation på grund af en enkelt løgn. Derfor er vi heller ikke så bange for at konstruere en løgn sammen med folk, vi er fortrolige med, eller at fortælle det til vores nære relationer, hvis vi har stukket nogle andre en løgn.
En løgn kommer nemt til verden
Løgn kan komme til udtryk på mange måder. Det kan fx. være små fortielser (som man måske hellere husker som “en forglemmelse”) overfor kunder eller myndigheder, eller det kan være optimering af virkeligheden (som man måske hellere husker som en “journalistisk stramning” eller en “acceptabel overdrivelse”). Der er massevis af den slags små løgne, hvoraf nogle slet og ret kan være opstået/opfundet pga. tidspres eller misforståelser, mens andre kommer af en trang til at øge sin indtjening eller popularitet.
Når løgnen rammer dig bagfra
Disse løgne er langt fra ligegyldige eller uskyldige, hvis pludselig en dag en tidligere betroet, men nu fyret og bitter, medarbejder deler dem med en journalist. Eller hvis en kritisk journalist selv graver dem frem i et faktatjek. Eller hvis en samarbejdspartner eller en myndighed beder om yderligere dokumentation. Det værste er, hvis løgnen bliver afsløret i forbindelse med et reelt problem. Herunder er nogle eksempler.
Løgne som kan skabe en shitstorm
- En samarbejdspartner har snydt jeres fælles kunder, og du har tidligere uden hold i konkrete projekter givet samarbejdspartneren gode referencer for at fremme jeres fælles salg. Jeres kunder spørger på Facebook, på mail og i pressen, hvordan du dog kunne anbefale den svindler.
- En beboer på din døgninstitution er stukket af om natten og har i narkopåvirket påvirket tilstand begået alvorlig kriminalitet. Flere medier dækker sagen, og journalisterne beder dig forklare, hvordan I på jeres hjemmeside kan påstå, at I har en nultolerance politik over for alkohol og stoffer.
- En teknisk fejl har gjort, at din virksomhed i en periode har forurenet over grænseværdierne. En journalist dækker sagen og konkluderer, at I ikke kan klandres for den tekniske fejl. Til gengæld finder hun ud af, at jeres grønne regnskab er fuldt af små overdrivelser. “Hvorfor snyder I på klima-vægten?”, spørger journalisten dig i et telefonopkald, 15 minutter inden artiklen går online.
- En fyret medarbejder vil hævne sig på dig og kontakter en kendt influencer med en historie om, at din populære økologiske restaurant snyder kunderne ved at servere ikke-økologisk mad. Den fyrede medarbejder har kopieret tre fakturaer, der viser, at I i korte perioder pga. lagernedbrud hos jeres leverandør har været nødsaget til at anvende ikke-økologisk kød til visse retter, hvilket I valgte at fortie. Influenceren laver en grafisk collage med fakturaerne og deler det i et Facebook-opslag med overskriften “Er du også blevet proppet med pesticider?”
- I har behandlet en gammel sexismesag i dit parti, og du har fortiet, at det dig selv der er krænkeren.
Danskerne er ikke altid ligeglade med løgn
Effekten af en løgn afhænger af omstændigheder og timing – og naturligvis hvor mange der kender til den. Det der i situationen kan forekomme som en relativ uskyldig løgn, eller en bekvem løgn, som ingen alligevel vil opdage, kan blive dit værste mareridt. Så lad dig ikke narre af, at danskere generelt er ret ligeglade med løgn. For det er ikke altid, de er ligeglade – og: shit happens.