• Skip to main content

Shitstormdoktor

Sådan håndterer du en shitstorm

  • Tag kampen
  • 2 ting du ikke må gøre
  • 10 gode råd
  • 13 svar på typiske spørgsmål
  • Klag til Pressenævnet
  • Artikler om shitstorm

Skal man true med retssag?

7. May 2021

Skal man true retssag for at undgå en shitstorm i pressen?

Skal man true retssag for at undgå en shitstorm i pressen? Det kan være fristende, men det er en farlig vej at gå. Et mediehus lader sig typisk ikke skræmme af truslen om en retssag. Blandt fordi medierne ved, at de fleste af den slags trusler er tomme. Din trussel risikerer dermed blot at blive en del af historien. Måske gør den ovenikøbet historien bedre, fx.:

“XXX forsøgte at true avisen til tavshed, læs her hvad offentligheden ikke måtte få at vide!”

Men hvad gør man så? Hvis et medie arbejder på at bringe en uretfærdig hård eller ligefrem usand kritik om din virksomhed eller din person, så er der brug for handling.

Du kommer længere med dialog

I udgangspunktet gælder det om, at man gør sig de bedste forsøg på at komme og forblive i dialog med journalisten og evt. også redaktør og chefredaktør. Det er sjældent en hjertelig dialog, og ofte er den yderst frustrerende, men det er ikke desto mindre vigtigt at forsøge at holde fast i den. Vær i øvrigt åben overfor, at ikke kun journalisten, men også du selv kan blive klogere af denne dialog. Den kan hjælpe dig til at forstå, hvad journalistens kritik helt konkret baserer sig på, og hvor journalisten eller hans/hendes kilder tager fejl.

Skræddersyet dialog

Du skal også bruge dialogen til at sikre dig, at journalisten har styr på alle fakta og forstår deres betydning i den pågældende sag. Det kan være en specifik lovgivning, gængs branchepraksis, din virksomheds produktionsprocesser, betydningen af en specifik diagnose eller alt muligt andet. Der er ingen af denne slags dialoger, som er ens.

Fakta er kongen

Hvordan dialogen bedst gribes an, afhænger af mange faktorer: journalistens erfaring/viden/ståsted, historiens kilder og deres interesse, mediets profil og eventuelle nyhedskampagner, den verserende politiske debat osv. Og selvfølgelig: dig selv, og hvor du ønsker dialogen skal bringe dig og/eller din virksomhed hen. En regel gælder dog altid: Der skal være fakta og dokumentation bag hvert af dine ord i en sådan dialog. Ellers risikerer du, at du bliver ramt i nakken af din egen tomme påstand.

Du vækker ikke opsigt

Ingen mediehuse lader sig kyse af truslen om en retssag, medmindre du sidder i toppen af en stor og meget pengestærk koncern. Og selv da vil det stadig være en god ide at forsøge med dialogen først. Det kan føles godt at skrive “jeg trækker jer i retten”, men det vigtige er, hvordan budskabet modtages. Og det vækker sjældent opsigt.

Selvfølgelig er der situationer, hvor det giver mening at tage kontakt til en advokat og planlægge retssag. Særligt hvis historien er kommet ud og har stor skadevoldende effekt. Der er i øvrigt også masser af advokater, der udfører presserådgivning for virksomheder uden at de nødvendigvis truer med en retssag. Men jeg håber, du forstår, at pointen med dette indlæg er, at dialog trumfer trusler.

Denne blog er tilmeldt Pressenævnet

Tidligere indlæg

  • Var det hele løgn?
  • Politisk heksejagt eller journalistik?
  • Så farlig er dårlig presse
  • Hvem er på stoffer?
  • Dokumentarens hemmeligheder
  • Farlig dramatisering af et sårbart område
  • Lær af DR-skandalen i ny videopodcast
  • Professor truet af medierådgiver
  • 34 spørgsmål om TV2’s ”Den Sorte Svane”
  • Medierne frygter en ny ombudsmand, men de ligger som de har redt
  • DR’s dyk ned i skandalesumpen
  • Whistleblowerordning åbner for droneangreb
  • Beskyldt for at krænke, hvad gør du? #5
  • Når den gode vilje bliver farlig
  • Hvad kan du lære af Mette Frederiksens sms’er
  • Flere shitstorme på vej mod privatskolerne
  • Beskyldt for at krænke, hvad gør du? #4
  • Beskyldt for at krænke, hvad gør du? #3
  • Beskyldt for at krænke, hvad gør du? #2
  • Beskyldt for at krænke, hvad gør du? #1
  • Designerundskyldninger du bør undgå, kapitel 3
  • Designerundskyldninger du bør undgå, kapitel 2
  • Designerundskyldninger du bør undgå, kapitel 1
  • Hvad skriver man til en 2. klasse om shitstorm?
  • Ulv eller får? En shitstorm har 2 sider
  • 4 vigtige trædesten
  • Hævneren skal bremses ved ansættelsen
  • Skal man true med retssag?
  • Er det farligt at klage over en journalist
  • Er du også ligeglad med løgn?
  • Et nyt moral-værktøj
  • Tre bud på krænker-tilbagetog
  • Undertrykker-kultur i medierne
  • Medier uden kontrol
  • Da SAS skilte vandene

+45 30525191 | info@shitstormdoktor.dk